Alle sælgers priser er baseret på underleverandørens priser. For varer af udenlandsk fabrikat er priserne baseret på tilbudsdagens valutakurs, såfremt tilbuddet lyder i danske kroner, samt på de på tilbudsdagen gældende toldog afgiftssatser m.v. Der tages forbehold for devaluering af den danske krone for tidsrummet fra tilbudets afgivelse, til betaling sker.
For så vidt et tilbud er afgivet i udenlandsk valuta, skal betaling som udgangspunkt ske i udenlandsk valuta, uanset at faktura fremsendes i danske kroner. Faktura i danske kroner fremsendes ofte baseret på toldkursen af hensyn til momsberegning. Såfremt betaling sker i danske kroner, selvom en pris måtte være aftalt i udenlandsk valuta, skal det danske kronebeløb, der betales, ud over den danske moms, være af en sådan størrelse, at det på betalingstidspunktet sætter sælgeren i stand til i en anerkendt bank at erhverve den pågældende udenlandske valuta i den aftalte mængde svarende til købesummen.
Såfremt der forekommer ændringer i ovennævnte punkter 1-3, forbeholder sælger sig ret til at foretage regulering af salgspriser for de inden varens levering indtrådte prisstigninger, der er en følge heraf. Sælgeren forbeholder sig ligeledes ret til at annullere de af sælger accepterede ordrer, såfremt ændringerne medfører væsentlige leveringsvanskeligheder eller ekstraudgifter.