På venstre side og bagsmækken er der el-pneumatisk udfald, stolperne er Kinnegrip K5, akslerne er BPW med skivebremser og bremsesystemet er et Wabco EBS-anlæg, med RSS (roll-stability-system) samt bl.a. vægtindikation.
Hjulene er i størrelsen 385/65 R 22,5, hvor der er valgt stålfælge. Bunden er fremstillet i rustfri stål og lakarbejdet er lavet af Nordjysk Auto Lakering.
Den nye SVF påhængsvogn skal leveres til vognmand Søren Junker, Linde- Mellerup Container og Vognmandsforretning i Linde ved Spentrup.
Hos Skelhøje Vognfabrik er den næste 30 ton 4-akslede påhængsvognen allerede tæt på at være bygget færdig og der ser ud til at der er kommet lidt gang i salget af nye påhængskøretøjer.
- Vi forventer både at skulle levere en del nye 4-akslede påhængsvogne og 3-akslede kærrer i de kommende år, siger de to indehavere Flemming Zachariassen og Leif Jørgensen, der også har fået en del ordrer på ombygning af 3-akslede påhængsvogne, der skal have bygget en ekstra foraksel på.